Voksenrejse til Myanmar

Myanmars farverige kontraster

På denne rejse vil du møde en kultur, der er præget af både nyt og gammelt; templer fra tidlige stammesamfund, levn fra koloniseringstiden og efterdønningerne af et militærdiktatur. Myanmar er på mange måder et mageløst land at besøge.

Mød de frivillige, der arbejder for et bedre samfund, se landets farverige kontraster i gyldne pagoder og ny industri – og oplev den smukke natur, mens du rejser rundt i landet mellem den tidligere hovedstad, Myanmars største by Yangon, den nye hoved-stad Nay Pyi Taw, tempelbyen Bagan og den sidste kongelige hovedstad i landet, Mandalay.

Mange kender Myanmar som Burma, hvilket det blev kaldt under den britiske kolonisering fra slutningen af 1800-tallet og frem til landets uafhængighed i 1948. Myanmar er det oprindelige navn, der er mere end 800 år gammelt og i dag anerkendt af FN. Få historien om landets navn og meget mere undervejs på rejsen.

Rejsen er arrangeret af Minglabar Myanmar – Fundament for Forandring, KFUM og KFUK samt FDFs internationale projekt. Projektets formål er at støtte udviklingen af civilsamfundet i Myanmar, der efter 60 års ledelse af en militærjunta åbner op i en mere demokratisk retning. Det gøres gennem økonomisk og uddannelsesmæssig støtte til de frivillige i partnerorganisationerne YMCA, YWCA og Shalom Foundation.

Program

Dag 1: Udrejse. Vi flyver fra Københavns Lufthavn
Dag 2: Ankomst til Yangon
Dag 3: Yangon
Dag 4: Yangon
Dag 5: Yangon – Nay Pyi Taw
Dag 6: Nay Pyi Taw
Dag 7: Nay Pyi Taw – Bagan
Dag 8: Bagan
Dag 9: Bagan
Dag 10: Bagan – Mandalay
Dag 11: Mandalay
Dag 12: Mandalay
Dag 13: Mandalay – Yangon
Dag 14: Hjemkomst

Praktisk

Periode: D. 27. januar til d. 10. februar 2018

Pris: 14.995 kr.

Rejsen gennemføres ved minimum 12 personer.

Tilmeldingsfrist: Snarest muligt og senest d. 1. september 2017

Informationsmøde: Tirsdag d. 8. august kl. 19.00 på Silkeborg Højskole. Tilmeld dig informationsaftenen senest 1. august.

Forberedelsesaften: Søndag d. 5. november.

Læs mere og find hele programmet her

Voksenrejse til Myanmar – rejsefolder

Find Facebookbegivenheden her – og inviter gerne andre, der kunne være interesserede.

Mere info

Har du flere spørgsmål, så skriv til: rejsud@minglabarmyanmar.dk – så holder vi dig opdateret!