En almindelig, ualmindelig dag som praktikant i Myanmar

Nina Borgen er ny praktikant ved Foundation for Change – et af de projekter, Minglabar Myanmar støtter i Myanmar. Hun er landet i yangon og fortæller her om en almindelig, ualmindelig dag som praktikant i Myanmar.

Så er en ny praktikant landet hos FFC i Yangon i Myanmar – og det er mig. Mit navn er Nina, jeg er 23 år og praktikant hos FFC på mit 7. semester på statskundskab. Jeg ankom for en uge siden og er godt i gang med arbejdet hernede.

Før jeg ankom, var det svært at forestille sig, hvordan en hverdag ville se ud hernede. Men nu er jeg i gang, og derfor tænkte jeg, at jeg også vil vise dig min hverdag – eller i hvert fald et udsnit af den.

Derfor får du et indlæg om en helt almindelig ualmindelig dag som praktikant. Almindelig, fordi det giver et godt billede af min hverdag hernede. Ualmindelig, da ingen dage hernede er ens – og det er det, der gør det så spændende, afvekslende og fedt at være praktikant.

kl-8

Kl. 8.00: Ringeuret ringer. Morgenmaden står på noget yoghurt, et æble og et æg, som jeg har kogt i min elkedel. Salt til ægget, kaffe til min træthed og vand til min krop skal der selvfølgelig også til. Jeg har god tid, så kan nå at læse et kapitel i min igangværende skønlitterære bog.

kl-9

Kl. 9.00: Jeg sidder i en taxi på vej til møde. Trafikken er et helvede på dette tidspunkt af dagen, og da jeg skal ret langt væk, må jeg hellere tage af sted i lidt ekstra god tid. Var et godt valg, da vi havde problemer med at finde stedet.

Kl. 10.00: Møde hos ActionAid, som er en af vores samarbejdspartnede. Alle er lidt forsinket udover mig – jeg kom 9.59, lige til tiden. Men ”Asian-time” vænner man sig til.  Billy, min kollega, og James, trainee hos ActionAid, ankom efter ganske kort tid. Mødet omhandlede vores fremtidige partnerskab, og hvordan vi kan samarbejde bedst muligt.

kl-13

Kl. 13.00: Billy og jeg tog ud og spiste på en lokal burmesisk restaurant. Derefter flyttede vi videre på café med wifi og researchede på de nyeste visum-regler – som ikke helt nemme at hitte ud af. Det tager en del af min tid disse dage.

kl-15

Kl. 15.00: Jeg tager toget hjem, da vi alligevel er i nærheden af en station. Det er også hyggeligt, taxier er der jo ikke noget yderligere charmerende ved, for chaufførerne kan alligevel sjældent mere engelsk end at sige prisen og tak. Derudover er togturen billig – 100 kyat (hvilket er omkring 50 øre).

kl-16

Kl. 16.00: Jeg går hjem fra stationen, og vejret er skønt! Nu når det er regntid, og det er Myanmar, hvor solen går ned omkring kl. 18, nyder jeg virkelig bare de tidspunkter på dagen, hvor det hverken regner eller er mørkt. På vejen smutter jeg forbi en ny boghandel, jeg opdagede forleden aften. Jeg skal i anledning af mit praktikophold skrive en såkaldt ”individuel politologisk seminar opgave”, hvilket er et krav fra Institut på Statskundskab på Aarhus Universitet, når man er i praktik. Jeg har valgt at skrive om Myanmar under emnet  ”National building”. Derfor har jeg brug for en god bog til at få helt styr over Myanmars (/Burmas) historie. Har været i flere boghandlere, hvor der ikke lige har været så mange engelske bøger. Men i dag fandt jeg en bog, jeg helt sikkert kan finde nyttig!

kl-17

Kl. 17.00: Med en kop kaffe, min nye bog og ubesvarede mails tager jeg lige en time på kontoret.

kl-19-30

Kl. 19.30: Mødes med nogen af mine nye venner, som jeg mødte på en bar sidste weekend. Der er nogen barer i Yangon, hvor der nærmest kun er NGO-folk. Det er dejligt at kunne tage ud og møde en masse, hvis nuværende liv i høj grad minder om ens eget; arbejdende i en NGO i et fremmed land langt væk fra familie og velkendte venner. Denne aften tog vi på en fantastisk indisk restaurant, hvor vi var 10 som delte en masse forskellige mindre indiske retter (Restauranten hedder AV’s: virkelig anbefalelsesværdig!). Både England, Indien, Tyskland, Filippinerne, Frankrig og, selvfølgelig, Danmark, var repræsenteret ved den forsamling.

kl-22-30

Kl. 22.30: Vi tog videre på en bar, som jeg aldrig har været på før. Den viste sig at være ca. 500 meter væk fra der, hvor jeg og de to danske Youth Leathers skal bo. Her mødte jeg endnu flere NGO-folk. Der er så få af “vores slags” i Yangon, at det er nærmest er som et lille ”community”. Det var en skøn aften! Jeg skulle tidligt op næste dag, så det blev til en enkelt genstand og en masse snak, før jeg smuttede hjem omkring kl. 12.