Nyt medlem i projektgruppen

Der er netop blevet en plads ledig i projektgruppen bag Minglabar Myanmar, som kan blive din.

Projektgruppen består af fire medlemmer fra hhv. FDF og KFUM & KFUK. Projektgruppen har til opgave at varetage og drive projektet, herunder at være tovholdere på diverse tiltag, udvikle nye ideer, stå for formidlingsopgaver, udvikle projektarbejdet i Myanmar og facilitere at andre kan engagere sig i projektet på forskellig vis.

I foråret 2017 fik vi tildelt 200.000 kr. fra Danida til formidling af Minglabar Myanmar både i vores foreninger og blandt børn og unge i andre sammenhænge. Dette formidlingsarbejde bliver fokus det kommende år frem mod efteråret 2018.

“Minglabar Myanmar – Fundament for Forandring” kører i sin nuværende form frem til november 2018.

Da der er gået en FDF’er ud af projektgruppen, søger vi et nyt medlem i projektgruppen fra FDF. Har du lyst til at være med til at sidde med centralt og drive projektet fremad, så send nedenstående ansøgning til info@minglabarmyanmar.dk senest den 1. september.

Har du nogen spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte Andreas, formand i projektgruppen for FDF på andreas@minglabarmyanmar.dk eller 2490 3612.

 

Hent ansøgning her.

 

Q&A

Q: Hvor meget tid tager det at sidde i projektgruppen?

A: Det er svært at give et præcist svar på. Nogle uger er det flere timer, andre er det ikke så meget. Det kommer an på hvad du tager på dig.

Q: Hvornår er der møder i projektgruppen?

A: Her er datoerne for møderne i efteråret:

Fredag d 8. september kl 18-> i KBH – Global Fest efter ungdommens folkemøde (helt frivilligt!!)
Lørdag d 9. september kl 9-15 i KBH – Åbent møde med proces om det sidste år i MM og Danida’en
Søndag d 1. oktober kl 11-15 i Aarhus – Lukket møde
Lørdag d 4. November kl 11-15.30 i Aarhus – MingLAB
Søndag d 5. november kl 10-14 i Aarhus – Åbent møde
Torsdag d 7. december kl 17-> Julemøde og Julefrokost