En almindelig, ualmindelig dag som praktikant i Myanmar

Nina Borgen er ny praktikant ved Foundation for Change – et af de projekter, Minglabar Myanmar støtter i Myanmar. Hun er landet i yangon og fortæller her om en almindelig, ualmindelig dag som praktikant i Myanmar.

Så er en ny praktikant landet hos FFC i Yangon i Myanmar – og det er mig. Mit navn er Nina, jeg er 23 år og praktikant hos FFC på mit 7. semester på statskundskab. Jeg ankom for en uge siden og er godt i gang med arbejdet hernede.

Før jeg ankom, var det svært at forestille sig, hvordan en hverdag ville se ud hernede. Men nu er jeg i gang, og derfor tænkte jeg, at jeg også vil vise dig min hverdag – eller i hvert fald et udsnit af den.

Derfor får du et indlæg om en helt almindelig ualmindelig dag som praktikant. Almindelig, fordi det giver et godt billede af min hverdag hernede. Ualmindelig, da ingen dage hernede er ens – og det er det, der gør det så spændende, afvekslende og fedt at være praktikant.

kl-8

Kl. 8.00: Ringeuret ringer. Morgenmaden står på noget yoghurt, et æble og et æg, som jeg har kogt i min elkedel. Salt til ægget, kaffe til min træthed og vand til min krop skal der selvfølgelig også til. Jeg har god tid, så kan nå at læse et kapitel i min igangværende skønlitterære bog.

kl-9

Kl. 9.00: Jeg sidder i en taxi på vej til møde. Trafikken er et helvede på dette tidspunkt af dagen, og da jeg skal ret langt væk, må jeg hellere tage af sted i lidt ekstra god tid. Var et godt valg, da vi havde problemer med at finde stedet.

Kl. 10.00: Møde hos ActionAid, som er en af vores samarbejdspartnede. Alle er lidt forsinket udover mig – jeg kom 9.59, lige til tiden. Men ”Asian-time” vænner man sig til.  Billy, min kollega, og James, trainee hos ActionAid, ankom efter ganske kort tid. Mødet omhandlede vores fremtidige partnerskab, og hvordan vi kan samarbejde bedst muligt.

kl-13

Kl. 13.00: Billy og jeg tog ud og spiste på en lokal burmesisk restaurant. Derefter flyttede vi videre på café med wifi og researchede på de nyeste visum-regler – som ikke helt nemme at hitte ud af. Det tager en del af min tid disse dage.

kl-15

Kl. 15.00: Jeg tager toget hjem, da vi alligevel er i nærheden af en station. Det er også hyggeligt, taxier er der jo ikke noget yderligere charmerende ved, for chaufførerne kan alligevel sjældent mere engelsk end at sige prisen og tak. Derudover er togturen billig – 100 kyat (hvilket er omkring 50 øre).

kl-16

Kl. 16.00: Jeg går hjem fra stationen, og vejret er skønt! Nu når det er regntid, og det er Myanmar, hvor solen går ned omkring kl. 18, nyder jeg virkelig bare de tidspunkter på dagen, hvor det hverken regner eller er mørkt. På vejen smutter jeg forbi en ny boghandel, jeg opdagede forleden aften. Jeg skal i anledning af mit praktikophold skrive en såkaldt ”individuel politologisk seminar opgave”, hvilket er et krav fra Institut på Statskundskab på Aarhus Universitet, når man er i praktik. Jeg har valgt at skrive om Myanmar under emnet  ”National building”. Derfor har jeg brug for en god bog til at få helt styr over Myanmars (/Burmas) historie. Har været i flere boghandlere, hvor der ikke lige har været så mange engelske bøger. Men i dag fandt jeg en bog, jeg helt sikkert kan finde nyttig!

kl-17

Kl. 17.00: Med en kop kaffe, min nye bog og ubesvarede mails tager jeg lige en time på kontoret.

kl-19-30

Kl. 19.30: Mødes med nogen af mine nye venner, som jeg mødte på en bar sidste weekend. Der er nogen barer i Yangon, hvor der nærmest kun er NGO-folk. Det er dejligt at kunne tage ud og møde en masse, hvis nuværende liv i høj grad minder om ens eget; arbejdende i en NGO i et fremmed land langt væk fra familie og velkendte venner. Denne aften tog vi på en fantastisk indisk restaurant, hvor vi var 10 som delte en masse forskellige mindre indiske retter (Restauranten hedder AV’s: virkelig anbefalelsesværdig!). Både England, Indien, Tyskland, Filippinerne, Frankrig og, selvfølgelig, Danmark, var repræsenteret ved den forsamling.

kl-22-30

Kl. 22.30: Vi tog videre på en bar, som jeg aldrig har været på før. Den viste sig at være ca. 500 meter væk fra der, hvor jeg og de to danske Youth Leathers skal bo. Her mødte jeg endnu flere NGO-folk. Der er så få af “vores slags” i Yangon, at det er nærmest er som et lille ”community”. Det var en skøn aften! Jeg skulle tidligt op næste dag, så det blev til en enkelt genstand og en masse snak, før jeg smuttede hjem omkring kl. 12.

Burmesiske frivillig deltog i Wonderful Days

DENNE SOMMER VAR 13 FRIVILLIGE UNGE BURMESERE I DANMARK FOR AT DELTAGE I FDF’S LANDSLEJR OG KFUM OG KFUK’S WONDERFUL DAYS. Fem AF DE FRIVILLIGE DELTOG I Wonderful Days – LÆS DERES OPLEVELSER MED DERES EGNE ORD LIGE HER.

We five people from Myanmar came Denmark for “Wonderful Days Festival” which was held from 6th to 10th July. The Wonderful Days Festival is such a great wonderful event as its name goes on. There are more than fifteen hundred participants with many international youths.

Blog WD5

The volunteers are very active, responsible and talented. We got many new ideas and experiences which we can apply in our daily life. We had a date (a small chat) with Danish youth at tree house of Minglabar Myanmar. We talked about volunteerism and we learnt how Danish youths are eager to serve their community. And then we found that they can do the works without regarding of gender.

Blog WD2

We taught them how to play Chinlone (Myanmar Traditional Ball – Cane Ball), even though we aren’t very good at playing that. We met many international youths and we made a good friendship and we shared our experiences, cultures, foods and so on. The concerts were very exciting and interesting. The Daily Show for every night like daily news, weather news were awesome. The Festival song “We are Young and Wonderful” is very meaningful. And the Late night Show “Myanmar Game” was a very exciting, enjoyable and scary event. And there were many activities zones like zip-lining, mud-bath, wildlife and so on.

Blog WD3

After Wonderful Days Festival, we had a chance to join the Hvide Klit family Camp where the people are very kind and generous. We performed a Myanmar Traditional Dance “The Candle Light Dance”. And we could be a part of fundraising for Minglabar Myanmar by selling T-shirts, Mascots and helping them to wear Thanakha (Myanmar traditional make-up). And we made a small presentation about “Politic in Myanmar”. Then, we joined the youth meeting and we learnt many things like bully in community. We appreciate all the things that they had done in the camp.

We had a very good time with generous Danish in Denmark!

Blog WD

Burmesiske frivillige deltog i Landslejren

Denne sommer var 13 frivillige unge burmesere i Danmark for at deltage i FDF’s landslejr og KFUM og KFUK’s Wonderful Days. 8 af de frivillige deltog i Landslejren – læs deres oplevelser med deres egne ord lige her.

It is quite a good opportunity for us to visit Denmark and participate in both FDF National Camp (Landslejr), held from 7th to 15th July and Wonderful Days Camp, held from 6th to 10th July. 13 participants from Myanmar were invited to participate in these programs. 5 of us went to Wonderful Days camp and the rest joined FDF National Camp (Landslejr). We would like to share some of our experiences from the National Camp.

National Camp took place in Sletten from 7th to 15th July, 2016. There were 12,000 participants including international participants at the camp which we had never imagined before. All the activities and games were fantastic and well organized. For example: the performances they presented at the big camp fire were linked to one another beautifully and attractively. Moreover, games were very adventurous and letting people engaged in team building.

There were about 12,000 colourful people participating in the camp. We eight people from Myanmar had to live together with Gl. Rye. They were all friendly, lovely and kind even kids. We were treated as the members of their family. When we got sick, the elders of Gl. Rye looked after us with love and patient. In addition, we could sleep soundly every single night because they built us a cozy tent and gave us warm sleeping bed.

As Asians, the foods are very different from us. In the beginning, it was very difficult for us to eat. But later, we got used to it and it has become delicious for us.

We all had a great experience at the camp together with Gl. Rye family. We played, ate, laughed, sang and shared what we have got together with them. Furthermore, we participated in Minglabar Myanmar activities enthusiastically. We played one of Myanmar traditional sports called Chinlone together with some participants at the camp.

Last but not the least, every moment we spent at the camp was amazing and we learned a lot of valuable things. Moreover, we got to see the impressive management and leadership which helped the whole event run successfully. We believe that we will be able to contribute what we learned from the camp in our country with our content.

With love,

Billy, Derrick, Lu Maw, Tommy, Zar Zar, Bauk Nu, Aye Mu, Gilda

Silkeborg Højskole i Myanmar

Elever fra Silkeborg Højskole har været to måneder i Myanmar, hvor de har mødt de frivillige i Yangon og boet på landet i Myanmar for at lære mere om projekterne. Her er, hvad deres lærer, Rasmus Danker, skriver om det.

DSC_0185

De kalder den Youth Hub’en. Det er et sted, hvor de unge fra Myanmar mødes for at hænge ud, diskutere, projektudvikle, spille spil, holde møder og meget mere. Det er den pulserende nerve i YMCAs hovedkontor i Yangon, hvor der altid er liv, stemning og energi.
 
For lidt over en måned siden afsluttede 13 unge fra Myanmar og 11 danske højskoleelever fra Silkeborg Højskole 9 dages intens “højskole” sammen i Yangon, Myanmar. Afslutningen blev et fælles projekt: At udvikle
Youth Hub’en, som de unge selv tager ansvaret for at indrette og føre videre.
 
Fælles brainstorm, idéudvikling og sidenhen rengøring, indkøb og maling. Ideer og drømme fra de unge fra Myanmar mødte danskernes energi og initiativ. Alles hænder flettede sammen og tog fat. Puder, musikanlæg, maling, opslagstavler og møbler blev købt ind med Danmission som sponsor.
 
Silkeborg Højskoles elever afslutter deres frivillige arbejde i YMCA og Shalom i denne weekend efter halvanden måned – og siger stort tak til Myanmar og deres vidunderlige mennesker. Vi glæder os til at vende tilbage til landet og til Youth Hub’en en dag i fremtiden.
DSC_0278
Se flere billeder fra turen på Facebook

’Youth Leader’ i Myanmar

– Vil du være ’youth leader’ i Myanmar og gøre en forskel sammen med andre unge frivillige?

Så har du nu muligheden! To unge fra Myanmar og to fra Danmark vil som ’youth leaders’ arbejde med ‘Minglabar Myanmar – Fundament for Forandring’ om at skabe udvikling i Myanmar – med alt betalt!

Hent opslaget her.

Hvad vil det sige at være ‘youth leader’?

Som ’youth leader’ vil du arbejde for at understøtte ‘Foundation For Change’ (FFC) i Myanmar. Du vil deltage i et to-ugers forberedelseskursus hos DUF, inden du rejser til Myanmar (Yangon), hvor du vil bo og arbejde i 7 ½ måned sammen med tre andre ’Youth Leaders’. Forløbet slutter i Danmark, hvor alle fire ’youth leaders’ i en måned vil være en del af Minglabar Myanmars oplysningskampagne.

Hvornår er det?

Forløbet starter d. 26. August 2016 til forberedelseskursus hos DUF. Det fortsætter i Myanmar indtil april og slutter i Danmark i maj 2017.

Hvad er kravene?

Du skal være mellem 18 og 30 år og kunne arbejde fuldtid (25-37 timer pr. uge) i de 9 måneder. Du vil få alle udgifter dækket (fly, bolig, transport, forplejning, forsikring, etc.) og modtage lommepenge.

Hvad er opgaverne?

De fire ’youth leaders’ vil arbejde for at understøtte ‘Foundation for Change’ (FFC) ved at:

  • Administrere ‘The Youth Hub’ – et sted for unge frivillige i Myanmar (Yangon),
  • Støtte de unge frivillige i at udvikle og eksekvere frivillige projekter,
  • Arrangere aktiviteter i ‘The Youth Hub’ for de frivillige,
  • Facilitere workshops om f.eks. ungeledelse, kommunikation, frivillighed, projektkoordinering, motivation, etc.

Hvem kan søge?

Alle mellem 18 og 30 år, der har interesse, dedikation og motivation til at arbejde med og for unge frivillige i Myanmar. Du skal have erfaring med frivilligt arbejde, kunne snakke og skrive på engelsk, og det er en fordel, hvis du har erfaring med at facilitere workshops.

 

Hvordan kan jeg søge?

Send en ansøgning til info@MinglabarMyanmar.dk senest d. 20. juli 2016. Skriv hvorfor du gerne vil være ’youth leader’ og hvilke relevante kompetencer og erfaringer, du har.

Motion for Myanmar

IMG_2389 IMG_2439

Lørdag d. 16. april afholdt sportsklubben Crossover et sponsorløb for Minglabar Myanmar, der foregik i Mindeparken i Aarhus. Har du også lyst til at holde et sjovt arrangement for at sætte fokus på Myanmar, kan Mona Solsøs indlæg forhåbentlig inspirerere.

20 deltagere fordelt på både løbe- og cykelrute gav den gas i en time og fightede sig til i alt 32.000 kr.

Crossover havde på forhånd markeret ruten med balloner, indsamlet sponsorgaver i form af forfriskninger, spurtpræmier og præmier til lotteri, sat telt op og gjort klar til fælles grill efter løbet.

IMG_2394

Humøret var højt og der var plads til alle – børn på cykler, kvinder i rask trav, Myren Maren og Myren Mark på pensionistcykel, det flittige heppekor og omgangstællere, samt de trænede og mindre trænede cykel- og løbeben. Når sirenen lød var det med at sætte tempoet op – så var der præmie til den næste som kom over målstregen.

Ud over de mange sponsorer som havde hørt om Minglabar Myanmar, var der også mange forbipasserende i parken, som lige måtte stoppe op og høre lidt om, hvad der foregik. De fik en ballon i hånden og kunne gå hjem og læse videre.

”Crossover – Hvad er det for en sportsklub?” tænker du måske. Det er en sportsklub forankret i Aarhus, som stræber efter at styrke fællesskabet blandt KFUM og KFUK’ere gennem sport, men samtidig have mulighed for at række ud til folk som ikke har kendskab til KFUM og KFUK og give en ny indgangsvinkel til organisationen. Du kan læse mere om klubben på Facebook Crossover – KFUM og KFUK i Aarhus Midtby.

IMG_2438 IMG_2395 IMG_2437 IMG_2436

På telttur i paradis

Emma5

i påsken besøgte en flok frivillige danskere myanmar. her deltog de blandt andet i en ungdomslejr, som Foundation for change havde arrangeret. Emma thoftgaard var en af deltagerne. Hun er FDF’er og har skrevet om sine oplevelser med omvendt måne og stråmåtter i paradis.

Jeg plejer at være på lejr i påsken enten som deltager eller instruktør, så det ville selvfølgelig også være gældende denne påske. Dog var det en anden lejr, end jeg er vant til. I påskeferien var jeg nemlig på lejr – eller Youth Camp – i Myanmar sammen med 8 andre frivillige danskere og 50 unge burmesere.

Emma6

Som FDF’er har jeg været på lejr mange gange, så da jeg hjemmefra fik af vide, at jeg skulle sove i et telt med liggeunderlag og sovepose, var det ikke skræmmende for mig. Selvfølgelig vidste jeg godt, at det nok ikke ville blive det samme, som at sove på en fodboldbane i Ballerup eller mellem træerne ude midt i skoven. Så da vi tog af sted mandag morgen, var jeg klar til hvad end jeg skulle møde. Men alligevel blev jeg overvældet, da jeg mødte synet af noget, der lignede paradis.

Emma3

Er det her vi skal bo?

Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle sove i et telt på en strand, ved noget der mindede om verdens ende, mellem kokospalmer, slanger og havets sus. Det var helt fantastisk og meget surrealistisk. Det var mit første rigtig møde med Myanmar, som ikke var storby, kaos og ris, og det var det mest vidunderlige. Det var helt andet end Sletten ved Ry i Danmark, og hvordan man ellers forestiller sig, en lejrplads ser ud i Danmark. Forestil dig en rigtig bounty strand med kokospalmer, blåt vand (som i virkelig blåt vand) så langt øjet rækker, hvidt sand og krabber overalt. Som jyde er jeg vokset op med, at Vesterhavet er noget så skønt, men denne strand eller lejrplads, som det nu var, slog det på alle måder.

Emma2

Da vi skulle til at bygge vores lejrplads op, som kun bestod telte, blev vi danskere sat på lidt af en opgave. For mange af de unge burmesere var det første gang de skulle sove i telt, og derfor vidste de ikke hvordan man slog et telt op. På den bedste pædagogisk måde var der ikke andet for end at vise dem, hvordan vi plejede at gøre. Asiater er ikke så høje, så det var teltene heller ikke. Liggeunderlaget var heller ikke, som det vi kender det her hjemme; det var en tynd sivmåtte. På jorden lå der ikke træstoppe eller grankogler, nej, der lå kokosnødder.

Alt dette gjorde ikke så meget, når vi befandt os i så smukke omgivelser. Det var lige så smukt om natten. Himlen var fyldt af stjerner og månen, der vendte på hovedet, var smuk og klar, og når jeg krøb ned i soveposen kunne jeg høre vandet lige så stille. Så er det helt okay at være på telttur i Myanmar.

Emma1

Fra Godik-toilet til… Et hul i jorden

Igen som FDF’er har jeg levet primitivt mange gange. Jeg tisset i skoven og levet uden bad og rindende vand i flere gange, så man skulle mene,  at jeg burde være godt forberedt til mødet med det burmesiske toilet. Men alligevel kunne jeg ikke lade være med at stirre
i det hul, der skulle være mit toilet de næste par dage. Jeg har prøvet at ”sidde” på et hul før, men det er alligevel bare grænseoverskridende. Hvorfor, ved jeg ikke helt. Men jeg tror, det er fordi man forbinder et toilet med noget rent og hygiejnisk, og det kan man vist godt sige, at det burmesiske lejr-toilet ikke helt var. Her skal man have gode squat-skills og være god til at sigte, uanset om man er pige eller dreng. Jeg vænnede mig aldrig helt til lugten, og det faktum, at jeg ikke kunne skylle ud efter mig. Noget af det første jeg også lærte i Myanmar, var altid at have toiletpapir på mig. De burmesiske piger var nu heller ikke helt glade ved tanken om toilet-hullet. De var heller ikke vant til de primitive forhold, og de syntes, det var lige så grænseoverskridende som os, hvis ikke mere. Men når man skal, så skal man, og øvelse gør mester.

Der er mange ting, jeg som FDF’ere tænker jeg er forberedt på. Alligevel er det noget andet at være på lejr i Myanmar. Her spiser man ikke slik og is, men drikker kokossaft af kokosnødder, og bader i havet i stedet for at tage et varmt brusebad. Jeg har stået i mange mærkelig og bizarre situationer som FDF’er og denne telttur er ingen undtagelse. På sin helt egen måde. Jeg elsker at være på lejr, og jeg er sikker på, at telturen ved paradis i Myanmar, er en tur jeg sent vil glemme.

Emma4

Ninas tanker om praktik i Myanmar

Nina Borgen


Nina Borgen skal i praktik i Minglabar Myanmars projekt “Foundation for Change” i Myanmar til efteråret. Hun har haft muligheden for at besøge landet i påsken sammen med andre frivillige. Vil du også i praktik i Myanmar? Så kan du blive Ninas kollega – vi søger en kommunikationspraktikant til efteråret – se mere her.

Mit navn er Nina Borgen. Jeg studerer statskundskab på 6. semester på Aarhus Universitet, og færdiggør dermed min bachelor til juni. Mere eller mindre frivilligt (host*fremdriftsreformen*host) påbegynder jeg min kandidat i statskundskab dette efterår. Efter tre år på universitet er jeg ved at være godt og grundig træt af bøger, teori på teori og sidestillende arbejdspositioner. Egentlig har jeg aldrig rigtig været specielt glad for at læse. I må forstå mig ret; jeg elsker mit studie, jeg interesserer mig gevaldigt for samfundet, det politiske system, international politik etc. Og det er også min stærke interesse for dette, som har fået mig igennem de snart tre år bacheloren har varet. Jeg går op i mit studie, men nu ser jeg også at tiden er inde til et pusterum med nogen fingre i jorden og noget mere praktisk arbejde, fremfor teori, faglige diskussioner og tunge bøger.

Til efteråret skal jeg være den nye praktikant i Minglabar Myanmars projekt “Foundation for Change” i Yangon, da jeg er blevet ansat som projektkoordinator. Og det er lige, hvad jeg trænger til. Jeg har i hele min studietid været frivillig i en NGO, og derfor vidste jeg, da jeg stå stillingsopslaget, at det her var noget for mig.

Jeg fik muligheden for at komme med til Yangon i påskeferien sammen med andre frivillige fra forskellige organisationer i Danmark. Inden rejsen var jeg spændt. For tænk hvis jeg bare kom derned og tænkte ”Skal jeg virkelig tilbringe 4 måneder her?” Jeg var ikke super nervøs eller anspændt. Jeg er generelt optimistisk som person, og er altid super spændt og engageret, når jeg påbegynder nye faser i mit liv. Men der var stadig en lille stemme indeni, som i bund og grund havde nogen kritiske overvejelser om hele mit projekt. For nok har jeg rejst en del i Asien, men det har aldrig været i en længere periode, det har været som backpacker, hvor man altid har mulighed for at rejse videre, hvis man ikke bryder sig om det sted, man befinder sig, og jeg har aldrig prøvet at bo et fast sted udenfor Danmarks grænser.

Men alle mine bekymringer gjort til skamme, da jeg i påskeferien tilbragte en uge i Yangon.

Først og fremmest ved mødet med Billy, den lokalt fastansatte for Minglabar Myanmars projekt “Foundation for Change” i Yangon. Han er en person, som virkelig møder folk, som de er. Han er super rar, engageret og dygtig. Det beroligede mig meget, at min kemi med ham fra start af var umiddelbar og afslappende.

Et andet møde, som gik over al forventning, var mødet med de øvrige lokale frivillige i Yangon. Trods kulturelle forskelle og lidt anden humor – herunder ikke så meget ironi og sarkasme – var de meget lig mig selv. Vi kunne have både personlige, faglige og fjollede samtaler. De fleste af dem mindede på papiret meget om mig selv. Studerende, unge, frivillige. Vi snakkede om karakterpres, venner, fritid, sport osv. Det var et skønt møde, og mange af dem ser jeg frem til at hænge ud med og spise med, når jeg kommer til at bo dernede i efteråret. Og ikke mindst arbejde sammen med i mit job som projektkoordinator.

Sidst, men ikke mindst, overraskede lokalbefolkningen mig meget. De lokales mentalitet er fantastisk og yderst imødekommende. Når jeg gik på gaden gloede de ikke på en. De kiggede med et blik som udviste interesse og nysgerrighed. Når jeg smilede, smilede de altid tilbage. Når jeg havde brug for hjælp, var der altid en lokal, som ville hjælpe mig på trods af sproglige barrierer. Jeg følte mig ikke usikker, selvom jeg gik alene efter mørkets frembrud. Generelt var jeg virkelig fascineret og imponeret over deres imødekommenhed og umiddelbare venlighed.

Alt i alt ser jeg altså frem til efteråret. Det er stadig skræmmende at skulle bo i et udviklingsland med en helt anden kultur, at omgås med næsten udelukkende lokale og samtidig udfylde rollen som projektkoordinator. Men jeg er optimistisk, og efter min tur til Yangon i påskeferien glæder jeg mig kun endnu mere til efteråret og mit praktikforløb.

Jeg er en del af forandringen

IMG_2781

I januar gennemførte 9 unge burmesere en ledertræning “Training of Trainers” i Myanmar. Ledertræningen bestod af tre moduler, hvor modul 1 var træning. Ved modul 2 og 3 skulle deltagerne selv planlægge og udføre en heldagsworkshop.

De to danske frivillige, Majken og Jens stod for programmet. Majken og Jens er uddannet indenfor henholdsvis international udvikling og som lærer og har stort erfaring med ledertræning.

Her er, hvad deltageren og medlem af Foundation for Change’s bestyrelse, Emily Win, skriver om sin oplevelse af ledertræningen.

Læs mere om træningen her. Læs om to andre deltageres oplevelse her og her.

I am Emily Kay Thwe Win. I am from Yangon, Myanmar. I am working in Youth Department, Myanmar YMCA and also I am a volunteer/Board member of Foundation For Change. I have been actively participating in Foundation For Change.

In January, Foundation for Change created a platform for the young people to be trainers. I participated in “Training for Trainers”. In this training, I have learned how to construct the participatory training or learning. I have discovered the passion of young people who are really interested in this training and also they have desire to share what they have experienced to the others.

What I have learned more in this training? Four approaches of participatory learning were established in this training. These are “learning by doing, peer to peer, reflection and critical thinking”. And also “Participatory Value” leads to stronger individuals, stronger groups and stronger lasting solutions.

After this training, I have become a trainer and “the Change”. I am very enthusiastic to train the young people and motivate them to be “the Changes”.

At last, I would like to express my gratitude to Jens and Majken who are the awesome trainers for us. And of course, Thank you so much or “Mange Tak” Foundation for Change.

Vores land mangler unge ledere

IMG_2931

I januar gennemførte 9 unge burmesere en ledertræning “Training of Trainers” i Myanmar. Ledertræningen bestod af tre moduler, hvor modul 1 var træning. Ved modul 2 og 3 skulle deltagerne selv planlægge og udføre en heldagsworkshop.

De to danske frivillige, Majken og Jens stod for programmet. Majken og Jens er uddannet inden for henholdsvis international udvikling og som lærer og har stort erfaring med ledertræning.

Her er, hvad deltageren og formand for Foundation for Changes projektgruppe, Vincent, har skrevet om sin oplevelse med ledertræningen. Vincent har selv arrangeret workshops om lederskab.

Læs mere om træningen her. Og læs om en anden deltagers oplevelse her.

My name is Saw Vincent Phone Mya. I’m 20 years old and volunteering in National YMCA Myanmar and also being a chairperson of the project group of Foundation for Change Myanmar for this year. I am now final year English Major student at Dagon University and also studying Business at Liberal Arts Program, Myanmar Institute of Theology.

I am really passionate about helping our young people in their education by giving them a basic knowledge about leadership, social responsibility and critical thinking and problem solving skills. As our country needs a lot of young leaders to lead our new generations, we all need to give hands upon each other to built a better society together. So that making trainings, workshops and programs are the best way for our youths to develop their knowledge and capacity building.

I joined this Training of Trainers by Foundation for Change Myanmar because I wanted to become a good trainer one day. The training is taken about 12 days including the real experience of making a small training. Training of Trainers makes me become a real participatory trainer because I have learnt a lot of new technics of learning tools and methods especially about facilitation skills and micro skills.

I have learnt that role-playing, forum theater and image theater methods are also useful to improve the critical thinking skills for the participant. Before attending the training, I thought that being a trainer is very challenging and difficult, but now I feel like it is not that hard to become a good trainer.
I am really thankful to Majken and Jens and Foundation for Change for giving the golden opportunity for our young trainers. I will make the participatory learning tools and micro skills in my workshops, which are about leadership.

IMG_2899