Geocaching

I Minglabar Myanamar – Fundament for forandring vil vi rigtig gerne gøre det muligt at møde projektet så mange steder og på så mange måder som muligt. Derfor har vi udlagt en serie af geocacher (skatte), som du kan finde ude i naturen.

En geocache er typisk en lille æske med forskelligt indhold. Der er altid en lille logbog, man kan skrive sit navn i, og så er der for det meste også små skatte. Finder man en geocache må man tage en af skattene med sig, hvis man lægger en ny i bytte. Det kan for eksempel være en lille figur fra Kinder-æg, en smart refleks, en LEGO-mand eller noget helt andet. Det er altsammen med til at gøre det lidt spændende, og fuldstændig ligesom at gå på skattejagt. Er man ikke så meget til de små figurer, så følger der typisk en lille historie med om lokalområdet, når man finder en geocache. Til de fleste Minglabar Myanmar-geeocacher, hører en lille historie fra Myanmar.

Bliver du helt bidt af at tage på skattejagt, så er det heldigvis ikke noget, der kun findes i Danmark. Der ligger geocacher over hele kloden fra Sydpolen, over Yangon, Myanmar til Harzen og Læsø, og selv på den internationale rumstation ISS er der en geocache.

KOM I GANG

For at komme i gang skal du bare have fat i din smartphone og så følge disse tre nemme trin:

  • Hent gratis appen “Geocaching Intro” fra firmaet Groundspeak Inc. (til iPhoneAndroid eller Windows Phone)
  • På din telefon kan du lave en bruger eller logge ind med Facebook, så du kan logge og huske hvilke caches du har besøgt.
  • Du får nu vist cacher i nærheden af dig. Vælg den, du vil finde, og så afsted!

Herunder kan du finde en oversigt over cacher lagt ud i forbindelse med projektet; tjek den før du går hjemmefra, så du ved om der er Minglabar Myanmar-cacher i nærheden.

Har du ikke en smartphone selv, skal du ikke fortvivle, for du kan stadig være med. Geocaching opstod for mange år siden, og kan også klares med en computer derhjemme og en GPS-enhed på turen. Det er tit mere præcist, og ikke meget sværere. Læs mere om det på geocaching-hjemmesiden.

HVOR ER DE?

Det er oplagt selv at tage ud at geocache på en løbetur, på en gåtur med et par venner, eller sammen med børnene i klubben eller kredsen. Geocaching er noget, som har formået at inspirere og engagere på tværs af både køn og alder over hele verden.

GEM DIN EGEN SKAT

Der er allerede udlagt Minglabar Myanmar-cacher fra Skagen over Aulum, til Nyborg og Hvidovre, men der er stadig plads til mange flere.  Du kan nemlig også være med til at gemme en skat. Det kan være alene, sammen med en ven, eller sammen med din klub/kreds/forening. Skriv til os på geocaching(a)minglabarmyanmar.dk og få hjælp til at komme i gang.

SPONSORCISU logo

En del af de udlagte geocaches er lavet med økonomisk støtte fra CISU. Tak for det!

Læs mere om hvor vi ellers har fået penge fra til projektet her, og læs mere om hvad CISU er for en organisation her.